Bøjletyper

Aftagelige bøjler kan have mange udformninger afhængig af deres formål. Vi benytter oftest disse bøjler som holdebøjler ved endt behandling. (Billeder)


Faste bøjler i metal eller tandfarvede bøjler (togskinner) på tænderne. Metalbøjler er mest udbredte. De har mange fordele: Slidstærke, i modsætning til tandfarvede bøjler som meget ofte skal skiftes ud midt i behandlingen. Metalbøjlerne er samtidig meget præcise og modstandsdygtige over for forskellige kræfter, dette giver specialtandlægen gode betingelser ved krævende behandlinger og ved finjusteringen til sidst.

Faste bøjler på bagsiden af tænderne også kaldet linguale bøjler eller usynlige bøjler. Da de ikke kan ses ved almindelige bevægelser og tale, fås de kun i metal. Det er et system, som  kræver meget af behandleren, da tilgængeligheden er minimal.

Som følge af deres placering på ganesiden (for overkæbens vedkommende) og på tungesiden (for underkæbens vedkommende) kan de rive og skabe store gener for tungen, især i behandlingens start. Lettere problemer med udtalen vil være almindelig i starten også. Deres æstetiske fordele er uden tvivl uden sammenligning.


Invisalign er serier af gennemsigtige skinner fremstillet individuelt til at rette mindre skæve tænder. Skinnerne retter tænderne gradvist. Efterhånden som tænderne rettes op, skiftes der til nye skinner indtil slutresultatet er opnået. Det vil ofte kræve en let beslibning af tændernes sideflader i forbindelse med skinnebehandlingen. Invisalign virker naturligvis kun, når den er i munden. Behandlingsvarigheden er mellem 9 – 18 mdr., igen afhængig af hvor meget der skal rettes.


Orto-kir. behandling er aktuel når/hvis en ekstrem vækstbetinget kæbevækst er til stede. Sundhedsstyrelsen har i denne forbindelse også meddelt, at behandlingen af disse patienter er en sygehusopgave. Derfor vil vi i alle tilfælde kun igangsætte behandlingen, når patientens vækst er ophørt, samt at patienten er blevet visiteret  af den ansvarlige kæbekirurgiske afdeling.

Forløbet vil oftest være fast bøjle (1½ år) før operationen,  med det formål at etablere to perfekte tandbuer, som vil passe til hinanden efter operationen. Operationen skal tjene det formål at korrigere kæbeafvigelserne, så de perfekte tandbuer nu passer sammen i biddet. Biddet skal efterfølgende finjusteres med den eksisterende faste bøjle (½ år). Efter finjusteringen skal behandlingsresultatet stabiliseres med holdebøjler.

Det skal understreges, at denne behandling er vederlagsfri for patienten.